[like]
Den kære Bandit er blevet syg. “Klank, klank, klank”-lyde fra motoren har gjort at jeg har søgt hjælp ved MC-lægen René fra MC-værkstedet v/ RD Service.
2015-06-11 19.49.03
Alle bikere har deres huslæge ved hånden, når deres kære cykel er virkelig syg.
Og Rene har lige tilføjet et nyt super-lækkert apparat til hans diagnosticerings-udstyr.

Jep. Rene har et rullefelt.
Det gør fejlfindingsprocessen noget nemmere.
Men sådan et rullefelt kan bruges til meget mere. Hvis du går op i om din cykel er sat 100% op i motoren (hvem gør ikke det), er det et must at få den “rullet”. Mange har hørt om det og de fleste ved at man kan måle motoreffekt – det er meget populært til træf osv..

Det er dog bare en lillebitte del af hvad feltet og René kan. Jeg har aftalt med René, at vi laver et indlæg, hvor han forklarer helt overordnet (på jysk) hvad et rullefelt kan, og han får selvfølgelig også lov til at fortælle det mere nørdede for alle jer, der er til det 😉

Og så håber jeg på at Banditten bliver hurtig rask og rørig. Vejret er jo fremragende 🙂

— Steens Garage —

** Husk at LIKE siden “Steens Garage” på Facebook og få nyt om indlæg mm.