Alle børn burde være MC-børn

 [like]

Selvom du ikke er Biker, kan du nemt “oversætte” dette indlæg til din egen verden – læs derfor mellem linjerne.
Det handler nemlig om opdragelse, og at dømme ud fra medierne, er det er varmt emne for tiden.
Det virker som om et stigende antal gode og kærlige mennesker, har svært ved forældre-rollen. En rolle, som med tiden, må siges at blive mere og mere kompleks.

Det giver god mening at være et MC-barn og en MC-forældre. Både børn og forældre skal tage stilling til nogle forhold, som har gavnlig effekt på familielivet og barnets opdragelse.
Der er derfor noget sundt og gavnligt i at være MC-barn, som alle børn og forældre vil have glæde af.

Mine børn (12 og 14 år) er ivrige MC-børn. De elsker at køre motorcykel. Vi kører alt fra små søndags-ture til ferie-ture med overnatning og har på den måde fået en masse gode oplevelser sammen.

Barnet sidder bagpå motorcyklen. Det er den voksne, der kører og bestemmer retning.

Et MC-barn er bevidst om Biker Kodekset og gør sit bedste for at efterleve fordringen om god og venlig adfærd.  Derved oplever barnet positiv respons på positive handlinger – den gode adfærd bliver belønnet og forstærket. Det opbygger selvværd og giver lyst til og mod på at være et ordentligt menneske.

Et MC-barn ved, at det er den voksne, der bestemmer fart, retning, pauser og har tilid til den voksnes dømmekraft i trafikken. Barnet forstår sin rolle på motorcyklen og ved, at der skal samarbejdes for at komme sikkert og roligt rundt på vejene. En motorcykel køres aktivt med kroppen, og passageren har derfor stor betydning.

Bare sidde og nyde vejret og hindandens selskab. Sjælelig fordybelse sammen med børnene.

Bare sidde og nyde vejret og hinandens selskab. Sjælelig fordybelse sammen med børnene. Ingen mobil, TV, radio eller andet forstyrrende. Positivt og samlende for familielivet.

MC-barnet lærer at nyde oplevelser sammen med den voksne. Ikke biograf/teater/legeland/svømmehal/sports-oplevelser, hvor barnet ofte er i centrum eller modtager af tilrettede oplevelser, men derimod fælles oplevelser på og omkring motorcykler.
Billeder, lugte og følelser lagres og er emner for livlig samtale, når køreturen stopper.
Ofte kan man ikke tale sammen, når man kører MC, hvilket underligt nok giver en større fælles samhørighed. Der bliver prikket skuldre og lavet håndtegn til den store guldmedalje. Denne form for kommunikation kræver nærvær og fokus fra både den voksne og barnet.

MC-børn er glade børn

Læg mærke til de børn du ser på MC. Du vil se smil, opmærksomhed og glæde i deres ansigter. Mange børn slapper så meget af på en MC, at de kan risikere at døse hen. Vi klapper derfor jævnligt vores børn på det ene ben, og de svarer med et prik på skulderen. En lille rar bekræftelse fra begge parter – jeg passer på dig (den voksne) / jeg er opmærksom og med dig (barnet).

MC-forældre er ansvarlige og tydelige

Som MC-forældre påtager jeg mig tydeligt ansvaret for mit barn.  Jeg sikrer, at vi holder tilpas antal pauser, og at vi kører roligt og sikkert (en MC kan være kvik). Jeg er opmærksom på mit barn, men det er mig, der bestemmer på vegne af barnet. Derfor er jeg altid meget tydelig omkring, hvad der sker og skal ske på motorcyklen. Der er ikke plads til tvivl, når vi først kører i trafikken.

Et MC-barn ved at et “Nej” er et kærligt og omsorgsfuldt svar!

Det er min opgave og pligt at træne mit barn, så han/hun kan sidde sikkert bagpå. Det er en proces, der bygges op i små bidder, alt efter barnets alder og evner. Ved at jeg som forældre bruger tid og energi (opdragelse) på de rigtige tidspunkter, sikrer jeg mig, at mit barn og jeg får muligheden for utallige gode oplevelser i fremtiden.

Lige meget hvor tåbeligt andre kører i trafikken, opfører jeg mig ordentligt og anstændigt. Jeg signalerer overskud og overblik i situationen, både overfor mine medtrafikanter og barnet. Det skaber tryghed og smitter af på barnet.

Langt de fleste vi møder ude på vejene smiler, når de ser børn bagpå motorcyklen. Nogle få kan ikke forstå, at vi (min kone og jeg) tør at køre med vores børn bagpå, “Det er jo farligt”.

På en måde har de ret.

Den gennemsnitlige danske trafikant  er ikke særlig hensynsfuld. Det gør det vanskeligere at være tryg Biker, men bestemt ikke umuligt. Vi kører meget fornuftigt – specielt med børn bagpå. Vi kører altid i fuldt sikkerhedsudstyr, også selvom der er 30 grader udenfor.

Når du kører motorcykel, bliver du god til at læse trafikken og forudse farlige situationer. Det er simpelthen nødvendigt for ikke at blive påkørt/overset. På den måde kompenserer den dygtige motorcyklist, for andres manglende færdigheder og hensyn i trafikken.

— Steens Garage —

** Husk at LIKE siden “Steens Garage” på Facebook og få nyt om indlæg mm.

Dette indlæg er skrevet i overført betydning. Selvfølgelig skal alle børn ikke være MC-børn. Alle børn burde dog have den oplevelse/opdragelse, som er knyttet til at sidde bagpå en MC.

← Previous post

Next post →

3 Comments

  1. Avatar

    Allan Strauss

    Super skrevet mine børn køre også med mig på kværnen syntes dog det er synd at der er kommet regler der gør at det ikke er så nemt længer

    • Hej Allan.
      Mine unger er heldigvis så store, at der ikke er tvivl om reglerne. Men jeg kan læse på forskellige sider, at reglerne er noget uklare for de mindste børn.
      Jeg er helt enig i at det synd, at bortdømme de mindste MC-mennesker fra gode oplevelser.
      Regelsættet er for mig et udtryk for, at lovgivet på “synsninger” og uvidenhed. Det er mig fuldstændigt uforståeligt, at der er brugt meget tid på at diskutere børnesæder eller ej, men du må gerne køre rundt med ungerne, mens de er iført badebukser og bare fødder – så længe de har en hjelm på (???).
      Det er der selvfølgelig ingen, der gør, men hvorfor lovgive på eet aspekt og helt se bort fra nogle væsentlige aspekter.
      Jeg tænker vi MC-forældre er meget hysteriske med sikkerhed, og vi sætter af egen drift baren meget højt, rent sikkerhedsmæssigt…….
      Uha – jeg må hellere stoppe skriveriet nu, inden jeg kommer for godt i gang 🙂

      Vi ses på vejene – #RideSafe #ThinkBike
      VH Steen

Skriv en kommentar