Torsdag den 3. juni satte jeg sammen med 2 gæve tøser (Signe og Marianne) kursen mod Bremervörde. Vi havde planlagt en tur til Harzen for at køre sving og bakker. Planen var, at 2 friske fyre ville støde til gruppen fredag formiddag, og sammen skulle vi indtage de mange kurver og oplevelser der ventede forude.
I strålende solskin og 20 grader kørte vi på motorvejen til syd for Flensborg, hvor vi holdt vores første pause – naturligvis med den obligatoriske “Curry-Wurst mit Pommes”.

2015-06-04 16.45.31

En absolut klassiker – skal prøves, bare for at have prøvet det 😉

Med maven godt fyldt op af den tyske klassiker, kørte vi videre ad en landevejsrute, som jo alt andet lige er noget sjovere på MC.
Da jeg flere gange har prøvet at krydse Elben via een af de mange små færger, ville jeg ikke snyde de to damer for den oplevelse. Så omkring 17-tiden tøffede vi ombord på en Elben-færge og kunne nyde den medbragte kaffe, mens vi skvulpede over Elben, badet i et gyldent aftenlys fra den nedgående sol. Livet bliver ikke bedre.

IMG_4865

Dunkel-Hefe. Det er noget, der fjerner vej-støv…

Vi ankom til Bremervörde og Hotel Oste ved 19-tiden. Efter et hurtigt indtjek blev den hyggelige gårdhave indtaget. Og det allerførste der skulle klares, var at få skyllet støv fra turen ned med en kold hvedeøl – prost.

Mens vi drak vores øl og ventede på maden, nød vi stemningen og omgivelserne. Hotel Oste ligger skønt med floder løbende rundt om bygningerne.
En dejlig afslutning på dag 1.

Kl. 9.00 på dag 2 drog vi afsted mod Harzen. Vi mødtes med Finn og Alfred ved en rasteplads og drog derfra videre mod Harzen – nu 5 venner, 2 Hondaer, 2 Suzukier og 1 Ducati på tur.
Temperaturen nåede 31 grader ved 12-tiden, så der var brug for små stop undervejs – men der var ingen, der klagede 🙂

Da sulten meldte sig, kørte vi ind til en lille ubetydelig kiosk. Sådan så det ud ved første øjekast. Men halli hallo. Det viste sig at være en lille delikatesse-butik med fantastisk mad. En af de oplevelser jeg helt sikkert var kørt forbi i bil (pga. manglende P-plads).
Vi krøb i ly under bordets parasol og nød maden og hinandens selskab.

Afslapning og samvær - noget der blev dyrket meget på turen.

Afslapning og samvær – noget der blev dyrket meget på turen.

Efter det dejlige pit-stop kørte vi det sidste stykke til Goslar i Harzen.
Vi ankom til Hotel Harz Lodge omkring kl. 16.00. Og det var en oplevelse i sig selv.
Først og fremmest, så var der (senere) motorcykler überalles. Og hotellet var bygget i en wild west stil, som jeg stadigvæk ikke kan finde ud af, om jeg synes var vildt fedt, eller totalt kikset.
Men gennemført, det var det. Vi blev indkvarteret på store fine værelser (ikke western-stil indeni) og efter 30 minutters stille-tid, tog vi afsted på mission aftensmad.

Vi spiste begge dage aftensmad på Hotel Hubertushof. Se indlægget om hotellet og de rare og skøre mennesker her.

Dag 3 startede med en drengetur (Alfred, Finn og mig selv) til “Vejen med de 36 sving”. Nøj det var fedt. Turen derhen var suveræn i sig selv med sving og bakker på stribe.
Men “Vejen med de 36 sving” var ubeskrivelig. Det ene hårnålesving efter det andet, kun afbrudt af ganske normale skarpe sving. Alt sammen i den flotteste natur og med asfalt, der var blevet fejet af engle med morhårsbørster. Fuldstændig ideelt.

På denne vej kunne vi få testet evnerne. Rammen var perfekt, og det var kun vores egne færdigheder på motorcyklen, der satte begrænsninger.
Fuldstændig høje af glæde og adrenalin holdt vi pause i en lille by, inden vi selvfølgelig kørte retur ad de 36 sving 😀

Jeg fik lov at køre en Ducati 696. Det var en kæmpe fornøjelse, når der var sving og bakker. Den var i sit es og kørslen var hård, direkte og helt vildt sjov. Jeg troede jeg var blevet forelsket, indtil vi kom til…… Det får du i et andet indlæg 😉

Da vi kom hjem til Goslar, kørte vi af sted igen – nu med Signe og Marianne tilbage i gruppen. Vores første stop var en sen frokost, hvorefter vi fortabte os ud på vejene i området.

Begge dage sluttede vi med en kold øl eller 2 på terrassen, hvor vi sludrede om dagen der var gået, fortalte røverhistorier og indsnusede stemningen.

Konklusionen er, at Harzen er et must for motorcykler. Det ligger 450 km fra grænsen, men er i en helt anden verden.

Jeg tager derned igen denne sommer (2015) – bare liiiige for at få lidt mere af de gode veje, de kølige øl og den gode stemning.

— Steens Garage —

** Husk at LIKE siden “Steens Garage” på Facebook og få nyt om indlæg mm.