Det hænder, at et produktnavn næsten er mere kendt end firmaet bag. Sådan har jeg det med Africa Twin fra Honda.

Det var derfor kæmpekriller i maven, da jeg kom tæt på den for første gang. Den nye 2016 version vel at mærke.

Dens forgænger havde rødder i Honda NXR750, som så dagens lys i midt 80’erne – specielt designet til hårde langdistancerallyer, som f.eks. Paris-Dakar. Den fik succes med det samme og vandt 4 løb i træk.
DNA’et i denne succesrige model blev i 1988 overført til den første Africa Twin. Den blev hurtigt populær, og Honda opdaterede den sidste gang i 1996.

Africa Twin (forkortet AT) er på mange måder den maskine, der folkeliggjorde enduro/offroadkørslen. Den var driftsikker, lavet til formålet og nem at reparere, hvis uheldet skulle indtræffe midt ude i ingenting.

Mit møde med AT foregik hos Honda Importøren i Århus, hvor Morten Agerbæk (direktør) var så venlig at lade mig og min ven Jens kaste et blik på maskinen. Havde jeg haft mit udstyr med, kunne jeg helt sikkert have tigget mig til en tur. Men da jeg var der i et andet øjemed, var jeg desværre ikke forberedt på den mulighed.

Overskueligt og med respekt for formål.

Overskueligt og med respekt for formål.

Jeg må yderligere beklage, at jeg i ren befippelse glemte at tage mange billeder og en video. AT-billeder er der selvfølgelig nok af på nettet, men hvor ville jeg gerne have nappet en video med lyd fra motoren. Jeg blev virkelig overrasket over den måde, den tog gassen på og over lyden fra standardpotterne.
Designet var lige som man ville ønske. Der var tydelige spor og tegn af cyklens tunge arv. Den så velbygget og gennemtænkt ud. Alt hvad man umiddelbart kunne ønske sig var der, og det så meget enkelt og overskueligt ud.
Og… På en af versionerne er der en feature, som virkelig er spændende. Honda har arbejdet med det i en årrække, og jeg har haft muligheden for at stifte bekendtskab med det på en anden model. Jeg var meget imponeret over oplevelsen og efter sigende, skulle det være endnu bedre på AT. Mere fortæller jeg ikke lige nu.

Min ven Jens savler over cyklen :)

Min ven Jens savler over cyklen 🙂

Jeg lover, at jeg vil gøre mit til at få en prøvetur – i rigtig Garage-Stil. Altså med respekt for cyklens formål og med tanke på alle dem, der faktisk “bare” er normale MCister og ikke racerkørere 😉

— Steens Garage —

** Husk at LIKE siden “Steens Garage” på Facebook og få nyt om indlæg mm.