Der er noget ekstraordinært lækkert ved lyden af en motor, der mæsker sig i ny frisk olie. Alt synes at gå nemmere, bedre og mere gelinde. Som om alle pasninger lige er blevet mere præcise. Og lyden. Jeg ved ikke om det er indbildning, men det hele lyder bedre, mere kompakt og solidt.

Det var i dette sindelag jeg forlod Toftlund MC på min hverdagshest (Honda NC 750 XA), som lige havde været til service for første gang.
Der findes heldigvis mange gode MC-værksteder i Danmark – og Toftlund MC er helt bestemt én af de bedre. Fra første kontakt er jeg blevet mødt af venlige og servicemindede mennesker, både bag disken og i værkstedet.
Regningen var aldeles fornuftig og der blev ikke tøvet et sekund da jeg skulle have en låne-MC for at få dagen til at gå op logistisk. En rigtig god oplevelse, som det jo bør være at køre til service med sin cykel.

Tilbage er der kun at få kørt en masse, så der igen kan komme nyt blod på hesten. Det er hårdt arbejde, men nogen skal jo gøre det 🙂

— Steens Garage —

** Husk at LIKE siden “Steens Garage” på Facebook og få nyt om indlæg mm.