I dette indlæg skriver vi om vores mc-ferie til Lofoten i Norge. En i alt rigtig god tur, som på mange måder blev anderledes, end vores ture plejer at være. Vi skulle køre rigtig mange kilometer, for at nå Lofoten. Og så spillede vejret os et puds på store dele af turen. Der kommer yderligere to indlæg om vores overnatningssteder på turen og et indlæg om udvalgte oplevelser og tips fra turen.

T/R Lofoten 6325 km

Vi nåede vores mål om at komme til Lofoten i Norge. Og hvilken fantastisk oplevelse. Både at nå dertil, for vi har aldrig før kørt så mange kilometer på en ferie, og at opleve den helt fantastiske natur. Selv vejret var med os lige de to dage!

Området er storslået og meget varieret. Takkede og frodige fjelde – nogle med sne, hvide sandstrande, turkisblåt hav, et væld af laguner, snoede veje, tunneller ingen højdemeter, mange udsigtspunkter og små fiskerbyer.

Steen fik sit Å-mærke til sidetasken. Å er den sidste by på Lofoten, og her ender vejen på en parkeringsplads.
Kaffepause på Lofoten. Vi har altid en solhat og en hue øverst i tasken til pauserne. Denne dag var der mest brug for huen. ‘Der blæste en vældig vind, den dag ude fra vest’.

Vores oprindelige plan var at køre op langs den norske vestkyst og så hjem gennem Sverige langs grænsen til Norge. Planen holdt indtil Trondheim, hvortil vi for det meste havde kørt i regn og 7-14 grader, så vi var ved at være gennemkolde og lidt møre. Så efter Trondheim vendte vi østover mod Sverige med tørvejr og højere temperaturer (16-20 grader). På det tidspunkt så vejrprognoserne for det nordlige Norge inkl. Lofoten alt andet end gode ud, så vi overvejede, om vi skulle droppe Lofoten og gøre det en anden gang i stedet. Men pludselig var vejrguderne med os, og vi kunne se i prognoserne, at hvis vi ramte Lofoten på et bestemt tidspunkt, ville vi få to dage med fantastisk vejr, dog efterfulgt af dage med regn og kulde. Det måtte vi tage med, så vi satte igen kursen nord på.

Vi kørte mod Lofoten over Narvik og landede i Sortland med en overnatning. Herefter kørte vi strækningen til Å og kørte lidt retur igen ad en anden og mindre turistet vej (der er ikke mange veje at vælge imellem på Lofoten). Vi havde en del stop og pauser på denne køredag, og flere steder faldt vi snak med andre. Bl.a. en busfuld af danske turister, der havde taget turen gennem Finland og nu var på vej hjem, og to mc-ister fra Italien, der havde deres eget motorcykel-rejsebureau. Ellers nød vi bare landskabet, og det at kunne holde pauser i tørvejr!

Vi overnattede i Kabelvåg med kun 5 km til Svolvær, hvorfra vi på 2 1/2 time sejlede til Skutvik tilbage på ‘fastlandet’. Der er flere færgeoverfarter til Lofoten. Vi var lidt udfordret på at gennemskue de forskellige færgeplaner og hvilke færger, der skal bookes til, og hvilke man bare møder op til og kommer med efter først til mølle-princippet. Ruten Svolvær-Skutvik kan ikke forudbestilles. Vi mødte op en time før afgang, hvilket var passende.

Den lyserøde streg er en national turistvej. Den grønne streg er den rute, vi kørte.

Det var en flot og noget gyngende afsked med Lofoten, hvor vejret havde ændret sig radikalt fra de foregående dage. Er Lofoten de mange kilometer værd at køre? Vores svar er bestemt ja!

Afsked med Lofoten

Polarcirklen og midnatssol

I Sverige krydsede vi polarcirklen, hvilket var første gang for os begge. Vi var spændte på at opleve midnatssolen, så vi stillede vækkeuret flere gange for at opleve dagslyset midt om natten.

Ved polarcirklen i Sverige på Silvervägen på vej til Norge igen.
Præcis ved polarcirklen rundede min Hilda 50.000 km!
Klokken er 01 om natten. Det er helt lyst, og fuglene synger.
Vi krydsede polarcirklen igen på vejen retur. Denne gang på Saltfjeldet i Norge en tidlig kold og våd morgen.

Overnatninger

Vores udgangspunkt for overnatninger var telt, og vi havde et mål om at benytte os af Allemandsretten og campere i det fri og ellers på campingpladser. Vi har haft teltet slået op én gang, og det var vores første dag i Norge. Resten af tiden har det givet regn. Vi tager hatten af for de mc-ister, der har slået telt op silende regn eller stået i fuld mc-udstyr og pakket våde telte sammen. Der er vi nok lidt for magelige. Så vi har boet i rigtig mange campinghytter denne sommer. Heldigvis findes der rigtig mange fine hytter rundt på campingpladserne, og hytterne er nemme at booke. Mere om det i to særskilte indlæg.

Vejrbestandigt MC-udstyr

Vi havde forud for turen bestilt hjelme og intercom hjem. De nåede desværre at komme, før vi tog afsted, hvilket var rigtigt ærgerligt, men vores gamle hjelme med intercom virkede upåklageligt. Steen har sørget for en powerbank, der oplader vha. solenergi. Den ligger og lader op i tanktasken under et gennemsigtigt plastikcover, så vi altid har mulighed for at lade vores intercom på de lange køredage.

Både tøj, støvler og hjelme har holdt os tørre på hele turen. Det er ret imponerende taget i betragtning af den mængde vand, det har været udsat for. Jeg havde et par læderhandsker med, som bestemt ikke holdt vand, hvilket gav ekstremt kolde hænder trods varme i håndtagene. Vi frekventerede derfor en mc-forretning i Sverige, hvor jeg fik tekstilhandsker med GoreTex, og derefter havde jeg tørre hænder på resten af turen.

Vores anbefaling er klart at investere i mc-tøj og -udstyr, der kan klare vind og vejr, hvis man skal bruge det til ferie i Norden. Jeg kan slet ikke forestille mig denne tur med fx et par støvler, der ikke kunne holde vandet ude.

Udsigten fra min hjelm opsummerer ret præcist, hvad der har sat dagsordenen for turen!

For selvom vi var tørre, så har vi aldrig frosset så meget, som på denne tur. Billedet viser udsigten fra min hjelm på store dele af turen. Regn og temperaturer på 7-14 grader meget af køretiden indbød ikke til meget andet end at køre fra A-B. Vi plejer at holde mange små pauser og nyde udsigten, men denne gang blev kørestrækkene (for) lange, og pauserne blev holdt for at spise og få lidt varme i kroppen, når der var mulighed for at stå i ly for regnen.

Frokost i ly for regnen i et busskur.
På en tankstation.
I en tilfældig gammel garage.

Mål og delmål på turen

Forud for turen havde vi sat os for nogle ting, vi gerne ville nå på turen. At hoppe i vandet hver dag. Det lykkedes kun de to første dage i dejligt vejr, så det må vi have til gode. At besøge Bergen, Trondheim og Narvik (vi er kørt igennem), campere i naturen, tænde bål med tændstål (i det hele taget bare at lave bål) samt at fiske og fange fisk, at vandre i fjeldene oplevede vi ikke på denne tur, og det er ellers noget af det, vi synes giver mc-ferien høj værdi. Det er også de oplevelser, som vi kan huske frem for de mange kilometer, vi har kørt. Til gengæld oplevede vi nogle af de andre ting på vores liste: At krydse polarcirklen og opleve midnatssolen, Steen fik sin kniv ved Helle Knives fabriksudsalg, der emmer af gode håndværkstraditioner, og vi kørte flere af de valgte nationale turistveje i Norge: Jæren, Gamle Strynefjellet, Geiranger og Trollstigen, Lofoten og en del af Atlanterhavsvejen [se link]. Vi kom ikke til at køre på Helgelandsstrækningen denne gang.

På denne tur er vi blevet endnu mere bevidste om, hvad det er, vi gerne vil på vores mc-ferier. Vores køredage ligger passende på 250-400 km og ikke de 400-700 km, som vi nogen gange kom op på.

Vi vil køre mere efter vejret frem for bestemte destinationer. Denne gang havde vi et mål langt mod nord, hvilket vi ikke har fortrudt, men det har betydet, at vi blev nødt til at køre i det vejr, der nu en gang var.

Det er rigtigt rart at have to overnatninger samme sted, så der er mulighed for oplevelser på ‘hviledagen’. Denne gang havde vi kun fire steder med to overnatinger på 22 dage, hvilket har resulteret i rigtig mange køredage og pakken ud og ned hele tiden uden plads til oplevelser.

Vi holder os stadig uden tøven til hytter ved udsigt til dårligt vejr. Og så passer det os rigtigt godt at stå tidligt op kl. 5.30 med afgang ca. kl. 6.50. På den måde har vi vejene for os selv de første 2-3 timer, lige som vi lander tidligt om eftermiddagen og på den måde har eftermiddag/aften det nye sted.

Silvervägen i Sverige en stille morgen inden vi rammer de imponerende fjelde i Norge. Vi mødte en del rener, der kom gående på vejen. De er rolige, men det er dem, der bestemmer, hvornår man kan køre videre.
En glad mand, der endelig fik indfriet sin drøm om Lofoten på sin skønne Africa Twin Toto.

Vi er begyndt at snakke om destinationen for næste års tur og leger lidt med tanken om det sydlige England. Måske inspireret af de mange englændere, vi har mødt på turen i år. Vi er ikke færdige med Norge og Sverige, men de får lige en pause.